
Levering og retur
Betaling
Ticket to Heavens webshop modtager betaling med Dankort/VISA-Dankort, VISA, American Express, Master Card, Eurocard. Dog er det ikke muligt at anvende finsk VISA Eletron og Maestro Kort, da de finske banker ikke tillader salg via internettet på de kort. Betaling vil først bl ive trukket på din konto, når varen afsendes. Der kan ikke trækkes et større beløb end det du har godkendt ved bestilling. Ved betaling i EURO kan der dog forekomme en prisdifference i forhold til den gældende valutakurs på købstidspunktet, da beløbet trækkes i DKK.
Vores webshop krypterer alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med PBS.
For russiske kunder: Bemærk venligst, at nye russiske kunder vil blive spurgt om identifikation.
Priser
Alle vore priser er inklusiv 25 % moms. For ikke EU lande gælder det at vi afregner prisen uden moms. Ved levering udenfor EU betales moms og toldafgifter efter de lokale regler.
Levering i Danmark
Vi ekspederer ordrerne i den rækkefølge vi modtager dem. Ordren ekspederes som oftest første hverdag efter ordreafgivelse. Vi sender med Post Danmark og forudsat postens dag-til-dag levering overholdes, kan ordren normalt forventes leveret 2-3 hverdage efter ordreafgivelse. Ticket to Heavens webshop kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos Post Danmark.
Levering til Bornholm og visse småøer er ikke omfattet af Post Danmarks målsætning om dag-til-dag levering, idet forsendelser til disse områder i nogle tilfælde kan vare 2 dage.
Priser for levering i Danmark
Ved bestillinger på 500,00 DKK og derover sendes ordren fragtfrit, ellers er fragten 39,00 DKK.
Bemærk venligst, hvis to ordrer eller flere samsendes refunderes kun den ene fragt.
Levering til udlandet
Vi ekspederer ordrerne i den rækkefølge vi modtager dem. Ordren ekspederes som oftest første hverdag efter ordreafgivelse. Vi sender med UPS til udlandet. Du kan forvente at modtage din ordre 3-6 hverdage efter ordreafgivelse.
Levering til Rusland og Ukraine sker én gang om ugen med Post Danmark, og du kan derfor forvente en længere leveringstid.
Priser ved levering i Europa
Ved bestillinger på 500,00 DKK og derover sendes ordren fragtfrit, ellers er fragten 75,00 DKK.
Bestillinger til Rusland og Ukraine sendes ikke fragtfrit. Fragten er altid DKK 290,00.
Bestillinger til Grønland, Island og Færøerne sendes ikke fragtfrit. Fragten er altid DKK 150,00.
Bemærk venligst, hvis to ordrer eller flere samsendes refunderes kun den ene fragt.
Reklamationer samt generelle henvendelser
Kundeservice
E-mail: kundeservice_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.ticket2heaven.dk
Tlf.: 4517 7000 (man-tor 09.00 - 16.00 og fre 09.00 - 15.00)
Ændringer til ordren*
E-mail: webshop_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.ticket2heaven.dk
*Er ordren lavet før dags dato, bedes du hurtigst muligt kontakte kundeservice pr. telefon.
Fortrydelsesret - 14 dages fortrydelsesfrist
Der er 14 dages returret på varerne, regnet fra den dag de modtages. Hvis du vælger at fortryde et køb, skal du blot returnere varen som du modtog den. Når varen er modtaget retur og godkendt, refunderes købsprisen til det betalingskort du har betalt ordren med. Refundering sker indenfor 10 dage. Returnerer du varer, sker dette for egen regning og risiko. Vi modtager ikke varer sendt pr. efterkrav eller pakker uden omdeling.
Ombytning
Enhver vare kan byttes indenfor 14 dage. Du skal selv betale returfragten for varer der returneres, vi sender den eller de ombyttede varer fragtfrit. Ved returnering vedlægges den retuseddel der fulgte med din ordre. På denne noteres det hvilken varer man ønsker ombyttet til. Hvis vi ikke har den ønskede vare på lager, vil varebeløbet blive tilbageført indenfor 10 dage. Varer kan kun ombyttes til varer med samme eller lavere pris. Ønskes en vare til en højere pris, bedes ny ordre afgivet.
Returnering af vare
Varereturnering foregår til nedenstående adresse - bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav eller pakker uden omdeling. Navn og ordrenummer skal vedlægges. Ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken - udfyldt returseddel og evt. forudgående korrespondance, mv.
Ticket to Heaven
Teglbuen 2
2990 Nivå
Att.: WEBSHOP
NB: Reklamationer sendes til anden adresse, se nedenstående.
Reklamationsret
Ticket to Heavens webshop yder 2 års reklamationsret i henhold til den danske købelov, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert behandling, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles vores webshop indenfor rimelig tid. Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller efter aftale evt. kreditering. I forbindelse med reklamationssager afholder Ticket to Heaven returneringsomkostninger i rimeligt omfang. For refundering af eventuel porto skal en kopi af post kvitteringen medsendes.
Reklamationer sendes til:
Ticket to Heaven
Savsvinget 5
2970 Hørsholm
Att.: Reklamation
Generelle betingelser
NB: Der tages forbehold for trykfejl, lagerstyringsfejl og prisændringer.
Farver
Vi kan ikke garantere, at de farver, som vises på webstedet, præcist gengiver de farver, som produkterne faktisk har. Hvordan farverne gengives, afhænger af indstillingerne på din computer.
Ophavsret
Indholdet på dette websted er ophavsretsligt beskyttet og tilhører Ticket to Heaven A/S.
