
Fra dyner til dunjakker
I kølvandet på Nordisk Fjers konkurs i 1990’erne begyndte Hans Peter Høeg Larsen at importere dyner fra Østen. Springet til dunjakker og flyverdragter var ikke langt, og overtøj blev hurtigt den vigtigste del af sortimentet. Børnetøjsfirmaet Ticket to Heaven var født – og i den spæde start foregik både design og administration hjemme i familiens spisestue.
Den første Ticket to Heaven-butik i Vedbæk
I 1999 var spisestuen blevet alt for lille til at rumme virksomhedens store succes. Ticket to Heaven flyttede ind på sit første kontor og åbnede sin første butik i Vedbæk.
Overtøj og flyverdragter som både børn og forældre er glade for
I dag ser man Ticket to Heaven dunjakker, overgangsjakker, regntøj, flyverdragter og skisæt alle steder, hvor børn færdes. Børnene kan lide de glade farver, sjove detaljer og designet, som giver dem mulighed for at tumle og bevæge sig frit. Forældrene behøver ikke at bekymre sig om hverken kvalitet eller børnenes sikkerhed. Tøj fra Ticket to Heaven er fri for kemikalier, løse snore og andet, som kan skade børnene. Børnene bliver holdt varme og tørre, uanset vejret – og sådan kunne vi blive ved. Kvalitet er og bliver vores magiske ord.
Børnetøj med international succes
På vores hovedkontor i Hørsholm fokuserer samtlige ansatte på at videreudvikle den høje service og kvalitet, som vi har stået for lige fra starten. Vi laver to årlige kollektioner af overtøj, børnetøj og accessories, som bliver forhandlet i hundredvis af butikker i Danmark, Skandinavien og Nordeuropa. Ticket to Heaven er blevet en international succes.
Overskud til at hjælpe børn i nød
Helt fra begyndelsen har det været Ticket to Heavens klare mål at have overskud til at hjælpe verdens nødlidende børn. Ticket to Heaven støtter bl.a. Nanu Børn i Grønland og er initiativtager til den velgørende fond Kids for Kids.
Ticket to Heavens idégrundlag
Ticket to Heaven vil være kendt for kvalitet, respekt, ærlighed og overskud
Ticket to Heavens mission
Ticket to Heaven er glade medarbejdere, der leverer funktionelt design, service og kvalitet i verdensklasse.
Ticket to Heavens vision
Vi vil være blandt de mest betydningsfulde europæiske brands inden for funktionelt overtøj og casual wear til børn.
Ticket to Heaven står fast på fire stærke værdier
Kvalitet, respekt, ærlighed og overskud er fundamentet for vores idégrundlag og en del af alt, hvad vi siger og gør:
Kvalitet
Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten. Ticket to Heavens produkter, arbejde, kundeservice, sociale miljø og handlinger skal i alle forhold være præget af omtanke og vilje til at gøre det rigtige, første gang. Vi ønsker effektivitet. Alle medarbejdere har ansvar for, at samtlige forretningsgange og processer lever op til vores kvalitetskrav.
Respekt
Hver dag og i alle situationer viser vi respekt for de personer, vi er i kontakt med: Kunder, forbrugere, leverandører og kolleger. Vi fokuserer på respekten for det enkelte individ og ønsker at udnytte individuelle evner, kvaliteter og kapaciteter. Vi løser enhver situation eller konflikt ved først at forstå - eller sætte os ind i - modpartens situation. Vi går efter det kompromis, der skaber to vindere.
Ærlighed
Vi er altid åbne om vores mål og hensigter. Man kan stole på alt, hvad vi siger og lover, både om vores produkter og vores performance. Vi udtrykker os klart og utvetydigt. Vi er opmærksomme overfor dem, vi samarbejder med.
Overskud
Vi er ansvarlige og passer på hinanden. Vi har overskud til at gøre en forskel i forhold til andre, både som mennesker og som virksomhed. Vi har overskud til at gøre en indsats for at redde verdens børn i nød.
