
Dit barns sikkerhed
Sikkert børnetøj, glade børn og trygge forældre
Børn skal have det sjovt. Men som forældre bekymrer vi os om de farer, der lurer på vores aktive børn. Lige siden vi startede Ticket to Heaven, har vi ønsket at lave tøj og overtøj, som vi trygt kan lade vores børn lege i, uanset om de går i vuggestue, børnehave eller skole. Tøj fra Ticket to Heaven må ikke udgøre nogen kendt sikkerhedsrisiko for børnene.
Jakker og flyverdragter med aftagelige hætter
Vi er meget opmærksomme på at tænke sikkerhed ind i alle vores design. Du behøver ikke bekymre dig om faste hætter, snore eller andre detaljer, som kan skade eller i værste fald kvæle barnet. Alle hætter er sat på med trykknapper, så de er nemme at tage af. Hvis hætten sætter sig fast i et legestativ eller træ, vil hætten selv slippe jakken, når barnet rykker sig løs.
Væk med lange snore og løse bånd
Lange snore kan udgøre en potentiel fare for barnet, og derfor findes de ikke i tøj fra Ticket to Heaven. I dag er der hverken snore eller stropper i hætterne på vores overtøj. EU-regulativer bestemmer, hvor lange snore i børnetøj må være. Dem følger Ticket to Heaven til punkt og prikke.
Færrest mulige kemikalier
Det er desværre ikke muligt helt at undgå kemikalier, når man fremstiller børnetøj. Vi har dog en lang liste over skadelige kemikalier, som vi ikke vil acceptere. Vi følger grænseværdierne i ØkoTex 100 og tøj fra Ticket to Heaven indeholder ingen tungmetaller, pvc, ftalater eller azo-farvestoffer.
Hjælp os med at blive endnu bedre
Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores produktsikkerhed. Derfor lytter vi gerne til dine erfaringer. Send os en mail og fortæl os om dine oplevelser med vores produkter.
